Vores historie

Om Verpan

Verpan er - ligesom Verner Panton - et produkt af den danske designtradition, der har sat Danmark på verdenskortet for funktionelt, moderne og unikt design.

Historien om Verpan begyndte i 2003, da den første produktion af Verner Panton-belysning blev indledt. I 2010 blev der tilføjet et møbelprogram. I dag tilbyder Verpan et omhyggeligt kurateret udvalg af Verner Pantons tidløse designs. Vores produkt sortiment inkluderer ikoniske møbler og belysningsdesigns, der tilbyder ekstraordinære brugeroplevelser og nye måder at leve, arbejde og interagere på.

Verpan er stolt over at videreføre arven fra Verner Panton som officiel licenshaver af Verner Panton Design AG - den eksklusive ejer af alle Verner Panton-design.

Designeren

Verner Panton

Verner Panton (1926-1998) skabte sig gennem sin sprudlende originalitet og utrættelige dedikation et ry som en af de største danske designere nogensinde.

Verner Panton er især kendt for sine ikoniske designs af lamper, møbler og tekstiler – men han var i sin tid også en eftertragtet indretningsarkitekt.

Selvom han i dag betragtes som en af pionererne i dansk design historie, blev han aldrig betragtet som mainstream.

Han omfavnede entusiastisk nye materialer, han legedemed en modig farvepalet, og han fik legende elegant tilføjet mange af sine skulpturelle kreationer et stærkt grafisk udtryk - uden nogensinde at gå på kompromis med kvalitet eller håndværk.

Pantons ikoniske designs opfattes i dag som moderne designklassikere - lige så opfindsomme nu som for 50 år siden.

Swipe for at se alle kategorier
Belysning
møbler
Accessories

fokus på

Bæredygtighed

Hos Verpan er vi opmærksomme på vores sociale og miljømæssige ansvar. Vi tilbyder tidløst design af høj kvalitet med lang produktlevetid. Verner Pantons arbejde repræsenterer fortsat en høj værdi, hvilket gør hans designs særdeles velegnede til videresalg eller donation skulle man ikke længere ønske at eje og bruge produktet.

Vi introducerer genanvendelige materialer, når det er muligt, og stræber efter at udvikle produkter der er enkle at montere og afmontere - hvilket gør det muligt at udskifte og i sidste ende bortskaffe beskadigede dele korrekt.

Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører og logistikpartnere for at sikre optimale produktionsmetoder og minimere forsendelse og emballage.